Det kendte fiskeler i Stevns Klint

Stevns Klint ved Højerup er internationalt kendt for at være det bedste sted i hele verden at se konsekvenserne af det store meteornedslag for 66 millioner år siden, der udryddede halvdelen af dyrelivet, herunder dinosaurerne. For neden er klinten dannet af skrivekridt, der er aflejret i et varmt hav i det vi kalder kridttiden, over millioner af år. Skrivekridtet er blødt og skylles forholdsvis let væk af vandet. For oven består klinten af limsten, der er dannet for ca. 60-66 millioner år siden i den geologiske periode vi kalder tertiær. Den er væsentlig hårdere, havet har svært ved at nedbryde den, og den er i århundreder blevet brugt til byggesten. Absalon brugte den, da han grundlagde København i 1167, Brønshøj kirke er bygget af den omkring 1180, alle middelalderkirkerne, Gjorslev slot og mange verdslige huse på Stevns er bygget af den. Mange steder rager limstenslaget flere meter ud over skrivekridtet i klinten, på grund af havets erosion.

På grænsen mellem disse to lag, kaldet K/T-grænsen, ligger fiskeleret. Det ligger i et bånd, der varierer mellem 30 cm på de tykkeste steder og stort set ingenting på de tyndeste steder. Fiskeleret er et gråbrunt lerlag, bestående af støv fra meteornedslaget for 66 millioner år siden ved det der i dag er Yucatán-halvøen i Mexico. Havbunden dengang var ikke fuldstændig horisontal, men havde små fordybninger, bassiner, hvori støvet lagrede sig. Derfor varierer tykkelsen i dag.

Det var ved Højerup, at to amerikanske forskere, Luis og Walter Àlvarez (far og søn, hhv. astrofysiker og geolog) tog prøver af fiskeleret til analyse for indholdet af iridium. Iridium er et meget sjældent grundstof, som findes i Jordens indre samt i verdensrummet. Støv fra verdensrummet indeholdende iridium falder til stadighed ned på Jorden i et ret konstant tempo, og forskerne ville prøve at finde ud af, hvor lang perioden mellem afslutningen på kridttiden og begyndelsen på tertiærtiden havde været, ved at måle på mængden af iridium. De havde forinden taget en prøve i Gubbio i Italien, men tvivlede på målingen, da iridiumindholdet her var alt for højt. Det alt for høje indhold genfandt de i prøven fra Stevns, og de nåede nu frem til teorien om at overgangen mellem kridt og tertiær havde været kort og voldsom og var forårsaget af et meget stort asteroidenedslag. Da teorien blev endeligt bekræftet ved fundet af resterne af krateret ved Yucatán, var vejen banet for Stevns Klints udnævnelse til Verdensarv som det sted på kloden hvor man bedst og lettest kan bevidne den meget bratte overgang.

Det konkrete fundsted ligger lidt syd for trappenedgangen, men er på grund af klinteskred og risiko for yderligere klinteskred ikke sikkert tilgængeligt længere.

Stenen med UNESCO-plaketten, der bevidner udnævnelsen til Verdensarv, er anbragt oven for trappen.