Den Gamle Kirke i Højerup på Stevns

Højerup Gamle er formentlig bygget omkring år 1250. Den var indviet til Sct. Clemens, der er fiskernes skytshelgen. Kirken omtales første gang på Valdemar Atterdags tid, da den i 1357 blev genindviet efter  en ombygning af koret. (Måske er den først bygget i 1357, se Valdemar Atterdag og Højerup kirke på det yderste Stevns (Ebbe Nyborg i Festskrift til Peter Zeeberg 2017)

Et sagn fortæller, at en skipper i havsnød lovede Gud, at hvis han kom levende i land, ville han bygge en kirke på klinten. Et andet sagn fortæller, at kirken hver julenat rykker et hanefjed ind i landet for at holde sig i sikker afstand af afgrunden. Trods sagnet blev afstanden mellem kirken og klintekanten stadig mindre ved havets grådige angreb på klinten. I 1910 blev Kirken lukket. Havet havde da udhulet det bløde skrivekridt så langt ind under kirkegården, at man  fandt det for risikabelt at samles til gudstjeneste i Den Gamle Kirke.

Der gik endnu 18 år, før katastrofen skete. Tidligt om morgenen den 16. marts 1928 styrtede et stort stykke af klinten i havet sammen med kirkens kor og en del af kirkegården.

Samme år gjorde en statsbevilling det muligt at iværksætte omfattende arbejder til sikring mod yderligere skred.