Den Gamle Kirke:
Højerup Gamle er formentlig bygget omkring år 1250. Den var indviet til Sct. Clemens, der er fiskernes skytshelgen. Kirken omtales første gang på Valdemar Atterdags tid, da den i 1357 blev genindviet efter en ombygning af koret. (Måske er den først bygget i 1357, se Valdemar Atterdag og Højerup kirke på det yderste Stevns (Ebbe Nyborg i Festskrift til Peter Zeeberg 2017)
Et sagn fortæller, at en skipper i havsnød lovede Gud, at hvis han kom levende i land, ville han bygge en kirke på klinten. Et andet sagn fortæller, at kirken hver julenat rykker et hanefjed ind i landet for at holde sig i sikker afstand af afgrunden. Trods sagnet blev afstanden mellem kirken og klintekanten stadig mindre ved havets grådige angreb på klinten. I 1910 blev Kirken lukket. Havet havde da udhulet det bløde skrivekridt så langt ind under kirkegården, at man fandt det for risikabelt at samles til gudstjeneste i Den Gamle Kirke.
Der gik endnu 18 år, før katastrofen skete. Tidligt om morgenen den 16. marts 1928 styrtede et stort stykke af klinten i havet sammen med kirkens kor og en del af kirkegården.
Samme år gjorde en statsbevilling det muligt at iværksætte omfattende arbejder til sikring mod yderligere skred.