Dygtige Stevnsboer2017-09-04T15:41:36+00:00

Dygtige Stevnsboer:

Harald I. Boisen:

Harald I. Boisen (1857-1904) blev kun 47 år gammel, og  venner satte ham dette minde, nogle år  før Selskabet Højeruplund blev stiftet.

Han blev født i København og  man kan sige, han fik præstekaldet i vuggegave. Hans farfar var biskop og faderen præst. Hans moder var Meta Grundtvig, datter af N. F. S. Grundtvig.

Boisen blev teologisk kandidat fra Københavns Universitet i 1883. Han blev præst i Højerup i 1890 og tilsluttede sig efterhånden sin morfaders tankegods.

Da hans kone døde, sad han tilbage med en lille dreng, og han var åndelig og fysisk nedbrudt. Han giftede sig igen i 1903. Kirken i Højerup blev mere og mere søgt af folk fra Store Heddinge landsogn. Han blev kapelan ved Store Heddinge Kirke i 1904, men om efteråret ramtes han af sygdom og døde den 13.dec. 1904. Samtiden gav ham følgende skudsmål: Han var en vennesæl mand, der samlede en stor tilhørerskare om sin talerstol.

Boisen var  den næstsidste præst i den Gamle Kirke, som blev lukket 5 år senere på grund af frygt for nedstyrtning.

Peder Syv

Peder Syv: “Han stod som Stevns Klint for de gamle ord i munde”.

Peder Syv (1631-1702) blev født i Kirke Syv ved Roskilde – deraf navnet Syv. Han virkede som sognepræst i Hellested på Stevns fra 1664, men først og fremmest som sprogforsker og folkemindesamler.

Som sprogforsker arbejdede Peder Syv for modersmålets ret, og han bekæmpede det latinske, tyske og franske sprog, der var enerådende i den litterære verden. Det var ikke nok, at man efter Reformationen i 1536 begyndte at digte salmer på folkesproget, at oversætte biblen fra latin og holde gudstjenester på folkesproget. Man havde hverken ordbog eller regler for grammatik, og folk talte forskelligt fra landsby til landsby – fra herred til herred og fra egn til egn. Peder Syv udgav i 1685 den første danske grammatik på modersmålet.

Han arbejdede ligeledes med samling og registrering af folkeminder. I 1682 og 1688 udkom hans to store ordsprogssamlinger med ca. 15.000 folkelige udtryk, talemåder, fyndord, mundheld, lære- og leveregler. I disse bøger fremhæver han, at ordsprogene ikke alene er et vidnesbyrd om forfædrenes visdom, men tillige  en pryd for sproget.

Eksempler på hans ordsprog:  Ingen får nyt brød uden han bager – Få har lykke, alle har døden – Den som hønen føder, bør have ægget.

Christian Richardt

Christian Richardt: “Unge  I Stevns lod bygge dette mærke til minde om Christian Richard”. ( Rejst 1914 )

Christian Richardt  (1831-1892) blev født i København. Efter studentereksamen i 1848 valgte han at studere teologi, men nogen lærd teolog blev han aldrig. Først i 1857 blev han teologisk kandidat – med en uhyre beskeden eksamen, men til gengæld gik han livligt op i tidens studenterliv, som vi kender fra Hostups komedier. Richardt udgav også flere studenterkomedier, men det var først med digtsamlingen Smådigte fra 1860 han blev kendt som digter.

I 1872 blev han kapellan i Store Heddinge, og efter en tid på Fyn blev han præst i Vemmetofte. Skudsmålet over ham lyder: Hans forkyndelse var beskeden og stilfærdig og skaffede ham gode venner. Han var også samvittighedsfuld som sjælesørger: “Den som hvisker sagtest, trøster bedst”, hedder det i et af hans digte, men det var ikke hans præstegerning, som gjorde ham kendt, nej, – det er hans digte og dramaer.

“Drot og Marsk” med musik af Heise er et drama, der stadig opføres, men det er især eventyret Tornerose,  Richardt huskes for. Det skyldes sangen, som ridderen  istemmer, da han trænger igennem tjørnehækken. På vej til Tornerose synger den kække ridder: “Altid frejdig, når du går”.

Niels Larsen Stevns har tegnet og udført mindesmærket. Motiverne er hentet fra Christian Richardts digt  Vasen og hans eventyr  Tornerose.

Martin A. Hasen

Martin A. Hansen blev født den 20. aug. 1909 i Strøby på Stevns. I 1914 udbrød 1. Verdenskrig. Faderen blev indkaldt til militærtjeneste og var væk i flere måneder. Det var hårdt for den lille familie at klare sig alene. De trange kår, livet på landet og den tætte kontakt med naturen kom til at præge hans meget omfattende forfatterskab.

I hans samtid havde forfatterskabet meget stor betydning, men efter ungdomsoprøret i 1968 blev han lagt på is. Nu er der igen interesse for hans forfatterskab. Han debuterede med to

socialrealistiske romaner om krisen i 30-erne: Nu opgiver han fra 1935 og Kolonien fra 1937, bygget på hans erfaringer fra landbrugskrisen på Stevns og den polarisering, der blev i landbrugsmiljøet.

Fra det socialistiske  føres han snart over i det eksistentielle og siden til det historiske, hvilket resulterede i store værker om landets overgang fra nordisk religion til kristendom. Orm og Tyr er her hovedværket.

Mest kendt er romanen løgneren om skolelæreren Johannes Vig på Sandø. Sandø er Stevns og den kirke, skolelæreren prædiker i på 3. søndag i fasten, da præsten ikke kan komme frem på grund af isen – ja, det er Højerup Kirke. Da han sidder oppe i koret, inden gudstjenesten begynder, kigger han op på korbuen, og dér sidder to hoveder – er det satan´er eller hvad ?. Søndagens tekst er den om, at vi fejer huset for alt skidt og urene ånder, og når der så er rent, ja, – så kommer der syv andre urene ånder og overtager det fejede og prydede hus.

Gå op i kirken og se de to hoveder ude på balkonen.

Niels Larsen Stevns

Niels Larsen Stevns (1864-1941) blev født i Gevnø på Stevns, og er en af vore ypperste billedkunstnere. Den unge Niels Larsen Stevns ville være maler, og efter et ophold på Vallekilde Højskole blev han elev hos Joakim Skovgaard. For legater foretog Niels Larsen Stevns  studierejser til Italien og lærte her fresco-maleriets grundlæggende teknik. Ved udsmykningen af Viborg Domkirke i 1901-06 arbejdede han med fresco-malerier under Joakim Skovgaards ledelse. Efter denne periode udviklede Niels Larsen Stevns sin egen personlige stil og udsmykkede i de følgende år adskillige kirker, bl.a. malede han alterbilledet i Grevinge Kirke. Af andre store arbejder skal nævnes udsmykningen af Kuppelsalen i H. C. Andersens hus i Odense, hvor motiverne skildrer  vigtige begivenheder i H. C. Andersens liv –  Centralbiblioteket i Hjørring med historiske motiver om Vendelboernes modstandskamp i 1534-36 ( Grevens fejde – Skipper Clement og bondeoprøret ) – og Helligåndshuset i Slagelse, hvor han valgte at symbolisere barmhjertigheden og taknemmeligheden. Disse solskinsbelyste billeder er kronen på hans livsværk.

En stor Niels Larsen Stevns samling kan ses på Vendsyssel Kunstmuseum i Hjørring.

 

Mindestene for Martin A. Hansen og Niels Larsen Stevns er afsløret 2. august 1973.

Rødvig i maj 2006     Steffen Nordgaard