Gå tur i Mindelunden hjemmefra: https://my.matterport.com/show/?m=TjamqE8BPX5

Mindelunden

Hvad fortæller mindesmærkerne i Mindelunden ?

Et tilbageblik på historien bag den stærke nationalitetsfølelse, som opstod i det danske folk efter krigen i 1864 og tabet af de sønderjyske hertugdømmer, Slesvig og Holsten – Lauenburg.

Den samme stærke nationalitetsfølelse var baggrund for oprettelse af Selskabet Højeruplund i 1910.

Hvad er det folk forbinder med Stevns Klint ?

Er det  Den Gamle Kirke, som ligger så yderligt på klinten, at en del af den styrtede ned i 1928 ?

Er det  den karakteristiske klintformation eller klintprofil med den hårde bryozokalk øverst og det bløde skrivekridt nederst ?

Er det  måske det tynde lag fiskeler, som adskiller de to lag kalk- og kridtmassiver. Det ca. 1 cm tynde irridium-holdige lag, som interesserer geologer fra hele verden ?

Er det kroen – Traktørstedet – med sin unikke beliggenhed, og hvor man spiser godt ?

– Ja – grundene til at besøge stedet kan være vidt forskellige. Der er sikkert de færreste, som i dag fornemmer  det historiske perspektiv og de stærke nationale følelser, som lå bag oprettelsen af Selskabet Højeruplund og skabelse af Mindelunden i 1910.

De stærke nationale følelser fører os tilbage  til striden om  hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg.

Vi føres tilbage til forfatningsstriden mellem Danmark og Det tyske forbund.

I 1852 indgår Danmark en overenskomst med Preussen og Østrig: Danmark måtte ikke indlemme Slesvig – Til gengæld måtte der ikke ske en sammensmeltning mellem Slesvig og Holsten. Det danske monarki skulle være en treleddet stat bestående af de selvstændige elementer: Danmark, Slesvig og Holsten-Lauenburg. Dette monarki betegnedes Helstaten.

De danske politikere vedtog – trods  betænkeligheder – novemberforfatning i 1863. Novemberforfatningen knyttede Slesvig til Danmark og udskilte Holsten – Lauenburg. Danmark brød hermed sin tidligere overenskomst med Preussen og Østrig,  og var således på kollisionskurs . Danskerne fejlvurderede den udenrigspolitiske situation. Vi havde ventet opbakning til vores forfatningspolitik, men da Preusserne sammen med Østrigerne gik over Ejderen 1. februar 1864 var vi helt alene. Krigen og nederlaget var en katastrofe for Danmark. Tusindtallige var tabene af døde og sårede soldater –  til ingen nytte.

Ved fredslutningen i Wien måtte Danmark afstå Slesvig, Holsten og Lauenburg til Preussen, og grænsen flyttedes fra Elben ved Hamburg til Kongeåen ved Kolding, og Danmark måtte således afgive rundt regnet 1/3 af riget til Preussen. Den Danske folkesjæl fik et banesår, som det tog mange år at hele.

Men ovenpå ydmygelsen og skammen rejste der sig  en stærk national bevidsthed i befolkningen. Digteren H. P. Holst skrev: For hvert tab ingen erstatning findes: Hvad udad tabes, det må indad vindes. (Citatat er ofte fejlagtig tillagt Enrico Dalgas). Det var ikke nogen tilfældighed, at malerkunstens guldalder kom netop på dette tidspunkt. Interessen for landets historie blev også vakt – en stærk nationalfølelse gik over landet. Skamlingsbanken og Skibelund Krat var nationale festpladser, hvor der samledes tusinde af mennesker til nationale og folkelige møder.

På Stevns begyndte det hele på et vælgermøde i Spjellerup i 1910. Lars Jørgensen fra Skørpinge på Stevns var en nationalsindet mand. Han tog ordet og talen var præget af hans nationale holdninger. Han modtag flere hånlige bemærkninger fra yngre tilhørere i den anledning. Det faldt Lars Jørgensen for brystet og han talte med Frederik Scavenius fra Gjorslev, som også deltog i mødet, og de var efterfølgende oprørte over forsamlingens manglende nationalfølelse. De indbød en række mænd fra egnen til et møde på Gjorslev med henblik på at oprette et nationalt selskab. Frederik Scavenius`s far skænkede den lille lund ved Højerup Klint til Selskabet, som tog navn efter lunden. Indvielsesfesten for Selskabet Højeruplund i 1911 samlede omkring 1000 mennesker.

I de følgende år samledes flere tusinde mennesker til nationale og folkelige møder – Grundlovsmøder i Højeruplund var særdeles velbesøgte. I 1911 blev der bygget en talerstol af røde munkesten og kridtsten fra klinten. Talerstolen var placeret lige vest for Christian Richard-mindet. Her stod den på linie med Genforeningsobelisken og Scaveniushøjen.

Det er interessant at dvæle lidt ved Selskabets formålsparagraf, hvor det bl. a. hedder:

Selskabets formål er at højne den fædrelandskærlige samfølelse i vort folk ved :

At afholde nationale, folkeoplysende og kirkelige møder i Højeruplund.

At rejse mindesmærker for mænd og kvinder, der har haft national betydning, samt for historiske begivenheder.

Selskabet Højeruplund levede op til denne ambitiøse og flotte formålsparagraf. Der rejstes i de følgende år 15 mindesmærker i henhold til formålsparagraffen.

Dem vil vi se lidt nærmere på: Se menu i højre side