Det hele begyndte
Det hele begyndte med et vælgermøde i 1910. Lars Jørgensen fra Skørpinge – en af datidens kendte og indflydelsesrige mænd – havde taget ordet. Han var en nationalsindet mand, og det var hans tale også stærkt præget af, men der savnedes i forsamlingen fuld forståelse for hans synspunkter med hensyn til det nationale, og der fremsattes nogle hånende bemærkninger om dette fra forsamlingen.
Dette faldt Lars Jørgensen for brystet, og han var ikke ene om at mene, der var noget galt med forsamlingens indstilling. Frederik Scavenius fra Gjorslev
Slægten Scavenius har ejet Gjorslev Gods fra 1793 til 1925
(Jacob Brønnum Scavenius var ansat i Asiatisk Kompagni, hvor han tjente en formue. De nærmere omstændigheder omkring denne formue er der mange myter om; én er, at han blev gift med en indisk prinsesse, fik en stor medgift – og smed hende overbord på vejen hjem! I hvert fald kom han hjem i 1792, og året efter kunne han købe Gjorslev, Søholm og Erikstrup godser her på Stevns og samtidig gifte sig økonomisk fordelagtigt. I 1798 købte han endvidere Klintholm på Møn. Sønnen Peder Brønnum Scavenius grundlagde Rødvig Havn og var især interesseret i politik. Han var med i Roskilde Stænderforsamling 1835-48 og Den Grundlovgivende Rigsforsamling 1848-49. Den tredje Scavenius var Jacob Frederik, født 1838. Selv om hans far var en konservativ politiker med konsekvent modstand mod liberalisme og folkestyre, blev han frit opdraget, og efter et muntert studenterliv blev han cand.polit i 1863. Efter faderens død overtog han godserne, men livet som godsejer interesserede ham ikke – hans mål var at blive politiker, og han blev indvalgt i landstinget 1865. Da hans fætter J.B.S. Estrup i 1875 blev konseilspræsident, kom Scavenius på tale som minister, men først i 1880 blev han overraskende nok kultusminister og fik ansvaret for kirke, skole og kultur. Hans søn var Frederik Scavenius, som var medstifter af Selskabet Højeruplund.)
var også tilstede ved det pågældende vælgermøde og han havde samme nationale sindelag som Lars Jørgensen. De to blev enige om at gøre noget ved den manglende nationalitetsfølelse i befolkningen og indkaldte nogle ligesindede gode mænd til et møde på Gjorslev den 23. juli 1910. Her blev man enige om at oprette et nationalt selskab. Resultatet blev altså dannelsen af Selskabet Højeruplund og dette Selskab skulle tjene den nationale sag ved bl. a. at arrangere nogle nationale møder. Selskabet fik af Gjorslev overdraget lunden ved klinten ved Højerup som gave (Lunden var dengang halvt så stor som nu.) Der afholdtes en indvielsesfest i Lunden i sept. 1911, med 1000 mennesker – trods dårligt vejr, skriver det daværende Østsjællands Folkeblad.
Det blev nævnt som en del af Selskabets formål : ”at højne den fædrelandskærlige samfølelse i vort folk ved…” Ved en vedtægtsændring i 2008 blev det omformuleret til: ”at værne om og udbygge samfølelsen i vort land ved…”