Sidste nyt fra Selskabet Højeruplund 2024

 Liste over aktiviteter 2024

Pressemeddelelse:

Selskabet Højeruplund afholder sin traditionelle årlige sang- og musikaften
tirsdag den 13. august kl. 19.30
i den gamle kirke i Højeruplund.

Medvirkende i år er tre lokale musikere:
Lea Quortrup, sopran
Marie Louise Lind, cello,
og Troels Roland, klaver

Koncertens titel og tema er Mozarts Kvinder. Det er en intim musikforestilling med den menneskelige stemme og krop i centrum. Musikken er akustisk, spillet på cello og klaver. Det er enkelt og Mozarts univers af vellyd er det bærende musikalske element. Et udvalg af sopranarier fra Mozarts operaer vil bringe de forskellige kvindekarakterer til live.

Kvinder, der alle lever, føler, flirter, skændes, frygter og rives med af de følelser, der strømmer igennem historierne og musikken. I tiden, oplysningstiden, som disse kvindeportrætter udspringer af, ligger en subtekst af oprør og længsel efter forandring, men samtidig tyngden af sociale normer og rammer.

Sammen med sopranen Lea Quortrup vikles vi ind i kvinderollerne i samspil med cellist Marie Louise Lind og pianist Troels Roland. 

 

Koncerten indledes traditionen tro af Jesper Jørgensen, der spiller sin Højeruplundfanfare på parforcehorn.
Vel mødt

 

Lea-Quortrup

Lea Quorstrup

Marie Louise Lind

Marie Louise Lind

Troels Roland